LUKKET BETA · adgang kun for inviterede · @husklivetbot hvis du har en kode
🌱 Husk Livet

Om Husk Livet

— et glimt ad gangen.

Husk Livet startede med en simpel idé: hvor mange små øjeblikke mister vi fordi vi ikke når at fange dem? Vi ved alle, at børn vokser hurtigt, at forældre bliver ældre, at perioder af livet glider forbi mens vi tager dem for givet.

Tanken er enkel: hver dag tager du 10 sekunder og sender et glimt — en sætning, et billede, en voicenote — i Telegram. Du kan logge om et barn, et kæledyr, en aldrende forælder, eller en periode i dit eget liv.

Hver måned samler en AI dine glimt til et lille kapitel. Hvert år bliver det til en bog du kan downloade som PDF eller printe.

Hvorfor lokalt

Mange tjenester kunne bygge noget tilsvarende, men de fleste sender dine data til OpenAI, Google eller andre big-cloud-leverandører. Husk Livet kører på vores eget jern. AI'en der skriver dine kapitler er en stor lokal sprogmodel, og din database ligger på en server vi selv styrer.

Det betyder ikke at vi ER perfekte — men vi er ansvarlige. Hvis du nogensinde vil have dine data tilbage, er det én kommando væk: /export i Telegram.

Hvorfor Telegram

Vi kunne have bygget en mobile-app. Det ville have taget længere tid og krævet at folk downloadede endnu en app. Telegram er allerede på de fleste telefoner og laver alt det vi har brug for: push-notifikationer, billed-upload, voicenotes, video. Brug Telegram til det daglige, brug denne side til overblikket.

Hvem står bag

Husk Livet er udviklet og drevet af Powerdata.dk (CVR 30375467), et lille dansk software-hus. Vi bygger det vi selv har savnet — vi har børn, aldrende forældre, kæledyr og perioder af vores liv vi gerne ville have husket bedre.

Skriv til @husklivetadmin_bot hvis du vil tale med os. Adgang er lukket beta — invite-koder findes hvis du spørger.